Såmaskine, mulchmaskine og jordbearbejdning fra Maschio og Gaspardo

Maschio Gaspardo er en af verdens førende og største redskabsproducenter til landbruget. De er hjemhørende i det nordlige Italien, men med 13 brands, 8 fabrikker, ca. 2.000 ansatte, 60-70.000 producerede redskaber og en eksportrate på over 80 % træffer man deres redskaber over hele verden.

Produktporteføljen hos Maschio Gaspardo er bred, så sammen kan vi finde det redskab du har behov for til jordbearbejdning, såning eller pleje af dine afgrøder. Med sit afsæt i det italienske landbrug finder man også mange spændende redskaber til rækkedyrkning i såvel landbruget, gartnerier og skovbrug i deres produktprogram.

Ring til os, hvis du har behov for sparring om løsningen på dine dyrkningstekniske udfordringer.

Mulcher – Rotorfræser- Rotorharver – ​Grubber – ​Tallerkenharve – ​Stubharve – ​​Plov - ​Rotorsåsæt – Såmaskine – ​Fronttank – Rækkesåmaskine – ​Radrenser - Portalsprøjter

GUIDA INTELLIGENTE HS-TC er en unik kamerastyret redskabsenhed, der opgraderer din konventionelle radrenser til et topmoderne kamerastyret redskab. Enheden monteres mellem traktoren og redskab – typisk en radrenser. Styringen foregår via et kamera, der ”ser” forskellen mellem rækkeafgrøderne og den øvrige vegetation. Derefter sørger et fuldt automatisk, elektrohydraulisk system for, at den efterspændte radrenser forskydes (+/- 20 cm) sideværts og følger rækkerne. GUIDA Intelligente monteres ganske enkelt i traktorens lift, og radrenseren monteres i et ophæng på styringsenheden. Det er derfor hurtigt at sammenkoble/frakoble styringsenheden, så din radrenser kan anvendes både med og uden styring.

Hvis arbejdsdagen bliver lang, sørger XENON-projektører (option) for, at afgrøderne er tilstrækkeligt oplyste til at sikre kameraets funktionalitet. I etablerede/rækkelukkede afgrøder arbejder systemet med rækkefølere, der betjener systemets interface med oplysninger om afgrødernes placering.

Se GUIDA INTELLIGENTE i action ved at klikke på video-knapperne herunder:

Video 1 Video 2 Video 3