Krampe står for tysk kvalitet, når det er allerbedst.

Robust konstruktion, brugervenligt design, gennemtænkte detaljer og lang levetid er blot nogle af fortrinnene ved Krampe. Uanset om du har behov for en volumentrailer med 50 m³ kapacitet, en frakørselsvogn med aflæsserbånd i bunden, en konventionel tipvogn, en stærk kroghejsevogn eller en entreprenørtrailer til hårdt arbejde, kan Krampe levere en suveræn løsning.

Du finder en hurtig oversigt over produktprogrammet her, men er selvfølgelig også velkommen til at ringe til vores sælgere for at få en fagsnak om de mange muligheder.

En vogn skal være sikker at køre med – både i marken og på offentlig vej. EU har strammet kravene til vogn- og redskabsbremser, men i Danmark kommer de først for alvor i 2022. Hos Krampe er dobbelte bremser allerede standard, så du kan trygt købe en ny vogn nu og være sikker på, at den matcher fremtidens krav! Alle nye Krampevogne er EU-typegodkendte.

Vognene skal også være behagelige at køre med, uanset om det ”bumper” på markvejen eller går stærkt på landevejen. Her er Krampe også i særklasse, for med affjedring er den behagelig at køre med, uanset om den er fyldt eller tom, og lastafhængige luftbremser fuldender komforten.

Alle gårde har transportbehov, og Krampe har løsningen til dem alle. I mange tilfælde er Krampe BB640 Carrier – en rigtig god allround’er. Det et en 2-akslet tipvogn med 22 m³ vognkasse (33 m³ med 80 cm ekstra græssider) og 16,5 tons nyttelast, så den er ideel til utallige opgaver på de fleste ejendomme. Vi har normalt modellen på lager med standardudrustning, så ring hvis du vil have en fremtidssikret, komfortabel og robust vogn til en fornuftig pris. Krampe BB640 Carrier er EU-typegodkendt.

Ideen er, at det skal være nemt for de ekstremt mange minilæssere og små gravemaskiner, der arbejder hos anlægsgartnere, på byggepladser, hos kommuner og selvfølgelig også i landbruget, at læsse traileren. Læssehøjden måtte med andre ord ikke være for høj. Resultatet er 2-akslet Krampe SK460L med 6,3 m³ vognkasse (strøget mål) og en maksimal totalvægt på 22 tons. Den har en læssehøjde på kun 1,85 m mod 2,35 m i standardversionen!

Krampe SK har flad bund og derfor egner sig til transport af pallevarer eller f.eks. mindre entreprenørmaskiner. Den fleksible trailer har affjedret træk og chassis, og så er den EU-typegodkendt til 40 km/h, så man kan hurtigt komme omkring med den.

Hvis du er interesseret i kroghejsevogne, så følg med her, når Kenneth fra Krampe gennemgår deres THL21'er. Det er en robust vogn med mange brugervenlige detaljer og høj sikkerhed på alle parametre.

Krampe THL er en serie af 2- eller 3-akslede kroghejsevogne fra 8 - 30 tons og containere fra 4,5 til 8 meter. Chassiset er som på de øvrige Krampe-modeller bygget ud fra en filosofi om høj styrke, stor sikkerhed og komfort for chaufføren og naturligvis lang levetid. Vognene kan evt. leveres efter kundespecifikke ønsker - tag en snak med vores sælgere om mulighederne. Alle Krampes nye vogne er EU-typegodkendte, så der er ingen udfordringer med ekstra papirarbejde og brugtværdien er sikret, hvis du ikke længere har brug for din kroghejsevogn og vil sælge den. 

Krampe RamBody AS 750 en 2-akslet afskubbervogn med 41 m³ vognkasse. Den ligger stabilt efter traktoren på både mark og landevej, og da den samtidigt er hurtig at tømme, er Krampe RamBody ideel til alle, der kører meget og har behov for kapacitet.

Afskubbervognen fås med parabolske fjedre, luft-affjedring eller hydraulisk undervogn. Den kører på kraftige BPW-aksler med lastafhængige bremser og tilbydes med 2 faste aksler eller med drejbar bagaksel.

I alt fem kraftige, dobbeltvirkende hydrauliske stempler arbejder sammen om at tømme vognen, hvilket sikrer, at selv en overlæsset vogn kan tømmes sikkert og hurtigt. Vognens centrale komponent er en kraftig afskubberplade, der bevæges af 5 stempler, der sidder godt beskyttet i en slank tunnel. Afskubberpladen udgøres af en robust gitterplade. Den er dækket af en stor plexiglasrude, hvilket giver et optimalt udsyn i lastrummet. De øverste 40 centimeter kan foldes ned som standard.

Læs RamBody brochuren

Krampe producerer robuste entreprenørvogne med half-pipe (Krampe HP) vognkasse eller med flad bund (Krampe SK). Uanset hvilken model du vælger, får du en EU-Typegodkendt vogn.

Hvis du primært kører med våd og klistret jord, taler meget for en half-pipe, der er er nem at tømme helt, for der er ingen ”hjørner” materialet kan klistre til. Vil du gerne tage din gravemaskine eller pladevibrator med på ladet til det næste arbejdssted, er en model med flad bund og surringsøjer ideel. Den kan du også få med en 3-i-1-Sörling-bagsmæk, som giver din Krampe SK enorm fleksibilitet.

Læs brochuren. Så er valget nemmere.

Hør om de mange fordele Vejgaarden har ved at køre med Krampe kroghejsevogne.

Hvis du har behov for rigtigt mange vogne for at få din kartoffelhøst hjem, så køb én KRAMPE! Hør kartoffelavler Henrik Rieks fra Vejgaarden Aps ved Aalestrup fortælle om sine tanker i forbindelse med investering i en luftaffjedret KRAMPE kroghejsevogn og de erfaringer han har fra marken og landevejen.

Fleksibilitet, komfortabel kørsel og minimal vognflåde at vedligeholde med dæk og bremser er nogle af argumenterne. Og så er folkene glade for at køre med KRAMPE – og det betyder også meget, når man skal have bjærget ca. 750 hektar kartofler!

Nu kan Krampe levere deres SK entreprenørvogne med en såkaldt Sörling bagsmæk. Den består af flere dele. Der er en 30 cm høj, hydraulisk klap, som er bundhængslet. Den suppleres af en tophængslet bagsmæk i fuld højde, som kan indstilles til forskellige åbningsgrader via beslag i begge sider af vognen. Det gør SK-vognen velegnet til at udlægge et jævnt lag grus eller andet materiale uden risiko for, at materialet læsses ud i bunker.

Hvis man derimod ikke ønsker at anvende den tophængslede del, kan den svinges om på siden af vognen, hvor den fæstes, og derved ikke længere er ”i vejen” ved kørsel med og tip af f.eks. store rødder eller byggeaffald. I den situation anvendes den bundhængslede bagklap evt. som en lav bagsmæk under transport.


Du ved sikkert, at en Krampevogn er fremstillet efter de højeste kvalitetsstandarder og har høj kørekomfort. Også, at den er EU-Typegodkendt, og på alle måder sikker at køre med, men kender du alle detaljerne? Klik på de små film herunder og se, hvordan der er tænkt på alle detaljer, så du får maksimal brugsværdi og glæde ud af at vælge vogne fra Krampe.


Se brochurer for de forskellige modeller her - Klik på billedet

Navnet er Krampe ProBody 760 og vognen er den første af en ny serie af tipvogne fra Krampe. Det er altså ikke en afløser for den velkendte Krampe BigBody- serie, men en selvstændig serie med sine egne karakteristika.

Krampe ProBody er bygget med en mindre egenvægt end en tilsvarende BigBody, og så har den 2 meter høje faste sider. Vognkassen har derfor stor volumen uden, at der skal monteres høje sider osv.

Der findes dog 30 cm høje, ekstra stålsider til opgaver, hvor massefylden af materialet ikke er så høj.

Som noget ekstra er der på Krampe ProBody mulighed for at montere 34” hjul, hvilket Krampes nordiske salgschef Kenneth Brönner tror vil blive populært til roe- og kartoffelkørsel i det våde danske efterårsvejr.

Krampe ProBody 760 i tal:

Volumen uden sider: 34,4 m³

Volumen med 30 cm græssider: 40 m³

Total højde med 30,5” hjul (uden græssider): 3,63 m

Total højde med 34,0” hjul (uden græssider): 3,87 m


Krampe DA34 er en stor vogn, men designet til mindre traktorer. Vil du som kunde have stor kapacitet uden at være tvunget til at købe ny traktor, er Krampe DA34 vognen ideel.

Du får alle de velkendte egenskaber fra de store Big Body vogne i en DA34, men forreste aksel er rykket frem, så belastningen på traktorens træk ikke bliver for høj. Konstruktionen resulterer også i en utrolig lav venderadius. På trods af at den forreste aksel er rykket frem på en Dolly, er DA34 konstrueret, så der stadig lægges 4 tons over på traktorens bagtøj. Derved får traktoren godt "bid" i marken.


Krampe SK og HP er to kraftige serier af entreprenørvogne fra 2- til 3-akslede modeller med lastevne fra 14 til 30 tons. Chassiset forener høj styrke, stor kørekomfort for chaufføren og lang levetid. Der kan tilbydes 4 forskellige typer affjedring: Mekanisk, vippeboogie og luft- eller hydraulisk affjedring.

Krampe SK-serien er opbygget med en traditionelle fladbundet vognkasse samt med konisk og afrundede sider for at sikre optimal aflæsning af klæbrige materialer. Vognene kan også leveres med overbygningssider, så de kan anvendes som både korn- og dumpervogn.

Krampe HP-serien er opbygget med halfpipe vognkasse. Kassens form kombineret med et stort frontalt stempel sikrer, at der altid hurtigt og effektivt sker 100% udtømning af kassen ved aflæsning.

Krampe RamBody 2-akslet eller 3-akslet afskubbervogne med 41,3 - 56 m³ vognkasser. De ligger stabilt efter traktoren på både mark og landevej, og da de samtidigt er hurtig at tømme, er Krampe RamBody-serien ideel til alle, der kører meget og har behov for kapacitet.

Afskubbervognene fås med parabolske fjedre, luft-affjedring eller hydraulisk undervogn. De kører på kraftige BPW-aksler med lastafhængige bremser og tilbydes med 2 eller 3 faste aksler, eller med drejbar bagaksel.

I alt fem kraftige, dobbeltvirkende hydrauliske stempler arbejder sammen om at tømme en vogn, hvilket sikrer, at selv en overlæsset vogn kan tømmes sikkert og hurtigt. Vognenenes centrale komponent er kraftige afskubberplader, der bevæges af 5 stempler, og som sidder godt beskyttet i en slank tunnel. Afskubberpladen udgøres af en robust gitterplade. De er dækket af en stor plexiglasrude, hvilket giver et optimalt udsyn i lastrummet. 


Krampe THL er en serie af kroghejsevogne, som starter fra 8 tons og går helt op til 30 tons på 2- eller 3-akslede modeller. Vognene kan håndtere containere fra 4,5 til 8 meter.  

Alle modeller op til og THL25 kan betjenes via traktorens hydraulik og behøver ingen selvstændig pumpe. Standard er vognene udstyret med teleskoparm, container-lås efter dansk standard og sænk ved container opsamling.

 

Chassiset er som på de øvrige Krampe-modeller bygget ud fra en filosofi om høj styrke, stor komfort for chaufføren og lang levetid. Vognene kan takket være et bredt udstyrsprogram skrues nøjagtigt sammen til dine behov. Vi kan også leve din nye container. Spørg sælgerne til råds. 


Den nye Krampe HD 550 Heavy Duty entreprenørtrailer med tandemaksel og flad bund er konstrueret med afsæt i de velkendte, unikke fordele ved Krampe SK og Krampe HP 20 Halfpipe. Derved opfylder den mange danske jordentreprenørers ønske om en kraftig trailer med flad bund, lav læssehøjde og høj tippeevne.   Hvis man ønsker det, kan vognkassen leveres i HARDOX-stål med helt op til 10 mm bund og 8 mm sider, hvilket sikrer traileren ekstra lang levetid, uanset hvor hårde belastninger den skal arbejde under.

Krampe har formået at øge tippekapaciteten på den nye HD trailer med helt op mod 25 % ved at flytte det teleskopiske tippestempel til en fæsteposition foran forakslen. Resultatet er både høj tippeevne og forbedret stabilitet, og når materialet samtidigt nemt glider ud af den koniske vognkasse, kan man hurtigt få læsset af og komme videre.
Krampe oplyser at traileren ved 40 km/h har en teoretisk nyttelast på ca. 25 tons. Vognkassen rummer 12,4m³ (vand) eller 16,1m³ i henhold til SAE 221.

 

Krampe Bandit er bygget over den velkendte Big Body tip-serie, men på en Bandit foregår aflæsningen med bånd, og derfor kan der aflæsses på steder med lavt til loftet, eller hvis du skal aflæsse dine specialafgrøder skånsomt og præcist. Båndvognene egner sig også til kørsel med grovfoder og løsvarer for den er tæt.

Bandit kan leveres med en lang række ekstraudstyr, hvor vi kan fremhæve trådløs fjernbetjening, drejbare aksler og forskellige typer affjedring.
Bandit serien findes i 2 og 3 akslede versioner med volumen fra 25,2 til 52 m3.


Hvis ønsket er maksimal fleksibilitet, kan Krampes veksellads-system være løsningen. Her får du mest muligt ud af din Krampe Big Body eller DA34 vogn.

Brug f.eks. det samme chassis til forskellige opgaver og skift lad med Krampe Twistlock systemet. Du kan som eksempel supplere din Krampe Big Body med et SK-entreprenørlad eller køb et lad fra en helt tredje leverandør. Twistlock-systemet er universelt og bruges af mange forskellige producenter.


Krampe Big Body serie har eksisteret i mere end 30 år. Den var med sin selvbærende ”badekarsform” den første tipvogn til at kombinere høj styrke og lav egenvægt. Med sin koniske kasse og stærke chassis er Big Body serien et stærkt valg i et bredt spænd af modeller fra 1 til 3 aksler, last fra 11 til 28 tons og med en volumen fra 15 til 52 m3.

En af de helt store fordele i Big Body serien er et utroligt stærke chassis, der sikrer lang levetid, høj stabilitet på vejen og ikke mindst stor komfort for chaufføren.

Med Big Body serien har du som kunde mulighed for at sammensætte en vogn, der passer til dit behov og via et stort program af ekstraudstyr får dækket er specielt behov


Krampe KS900 og Krampe KS950 fungerer efter sættevognsprincippet og er tipvogne til lastbiler bygget op i et kraftigt luftaffjedret chassis, som kan holde til både kørsel på landevejen og kørsel i marken.

Konceptet er endnu ikke meget anvendt i Danmark, men mange kan effektivisere transporten mellem mark og gård eller biogasanlæg med en Krampe KS900 eller KS950.

KS900 er den velkendte Big Body 900 med kraft lastvognschassis under, mens KS950 er opbygget med en aluminium-vognkasse på 48 m3. Begge modeller kan udstyres med enten et vej-chassis eller offroad-chassis, hvor det også er muligt at udstyre vognen med drejbare aksler.