Fendts vision er at gøre det lettere for landmænd at anvende digitale produkter, så de føler sig trygge ved at anvende dem i det daglige arbejde. FendtONE er et unikt eksempel på, at visioner kan blive til virkelighed.

FendtONE er

  • enkel og intuitiv at betjene og meget brugervenlig.
  • et åbent system med grænseflader, der sikrer fremtidig adgang og forbindelse til andre systemer.
  • et syvmileskridt mod en fusion af Onboard og Offboard administration af data. Det er ikke live i Danmark endnu, men testes i flere lande.

FendtONE er mere end et digitalt univers. Det er også en arbejdsplads med fokus på ergonomi, enkel drift af traktoren og integration af Fendt Smart Farming-løsninger – på mange måder en optimering af hele arbejdsprocessen.

Med FendtONE sikres et intelligent samspil mellem den digitale FendtONE platform og den fysiske førerplads med dens terminaler og betjeninger, så chaufføren kan udføre det daglige arbejde nøjagtigt og ressourceeffektivt. Betjeningerne er intuitivt placerede og lette at bruge, men kan også nemt tilpasses individuelt og skræddersys efter dine behov.

  • Større displayområde – smarte skærmløsninger
  • Let at bruge – fleksibel, overskuelig og intuitiv betjening
  • Mange valgfrie og programmerbare indstillinger

 

FendtONE arbejder med tre digitale displayområder – et digitalt 10“ instrumentbræt på ratstammen, en 12” terminal på armlænet og som ekstraudstyr en 12“ terminal oppe i højre side af loftsbeklædningen. Skærmene er selvfølgelig refleksfrie og menustrukturen er enkel og logisk at navigere i. Indstillingerne i terminalen er aldrig mere end tre klik væk!

  • Hver visning på 12“ terminalerne indeholder seks menupunkter, som kan anvendes individuelt til forskellige funktioner.
  • En fuldt udstyret Fendt 700 Vario har som standard fem oversigter på skærmen. De kan udvides og tilpasses efter dine behov.
  • Opret f.eks en arbejdsprofil til en specifik opgave med foragersekvenser, fartpilot, lagrede hastigheder, hydraulikflow osv.
  • Du bladrer mellem oversigterne blot ved at swipe som på en smartphone.

Med det nye joystick vælger du selv funktioner for knapperne! Med enkle ”vip” styres acceleration, deceleration, fartpilot og skift af kørselsretningen, det er som hidtil. Multifunktions joysticket har også et rullehjul på siden til at justere fartpilotens hastighed – uden at skulle slippe taget i joysticket.

Den store fordel er, at med FendtONE kan joysticket anvendes til at aktivere funktioner som rotorblink, arbejdslys og lagrede hastigheds-indstillinger ved at tildele dem til de ønskede knapper. Systemet er ekstremt brugervenligt – tildel knapperne en funktion ved at vælge funktionen fra skærmmenuen og trække den hen på knappen i menuen. Knappen lyser derefter i farven på den tildelte funktionsgruppe.

Joysticket kan proportionalt styre to ventiler med vippeknapper. Man kan f.eks. bruge dem til justering af hydraulikoliens flow.